highlike

Bosch and Fjord

År- Medium

Bosch and Fjord  Ar- Medium

source: architecturenewsplus

Since 2001, Rosan Bosch and Rune Fjord Jensen have worked together under the name Bosch & Fjord. Our work revolves around art as an active part of society. Our projects brush the concept of art as we explore the meaning of art by physically placing it in relation to other systems and contexts, for example in a company like LEGO, in the public city space or at a school, such as Ordrup School north of Copenhagen. At the same time, we challenge our own role as artists. The projects translate thoughts and opinions to reality and contribute to a multifarious art scene. Art no longer lies outside everyday life but is a necessity in life, here and now.

What art does:

Art is a social and cultural necessity that enhances the quality of life and creates a free space in society. That is why our projects are very action-oriented – they turn ideas into reality, a living part of people’s everyday life and environment. Bosch & Fjord’s projects are very different but one common denominator is that they use art as a means of creating new relations and experiences for people by exploring and designing private and public space. To us, the key point is not what art is but what art can do.

A unified concept of art art, architecture and design:

Bosch & Fjord works with art as a unified concept where design and architecture are used as tools. Our work often interferes with existing structures instead of creating autonomous objects, and the final form is the result of a concept, a strategy or a process rather than a stylistic idiom. This does not mean that the physical form is not an important part of the projects; on the contrary, materials, colour and form are essential aspects of our work. It is the projects’ physical form that translates thoughts into reality and makes it possible for them to be experienced and become a part of everyday life. The projects do not necessarily result in a tangible outcome; the outcome may also be the development of a concept and a process. The results are projects where art has a function, and design has meaning.

Contextual approach – Undercover Art:

Bosch & Fjord’s projects are developed in close collaboration and dialogue with the users and the place. The projects might be referred to as Undercover Art, as they are often not experienced as art in their daily function. Art slips into everyday life as a natural part of the function and identity of the organisation and place where the projects have a profound influence on people’s everyday life. One example is the design of the main library in Hjørring, where concepts and design recast the role of the library in society, for example by implementing a 500-metre red structure that grows and winds its way through the library as a work of art, a book shelf, and a table. The design challenges and poses questions. The projects influence the way we act and think, and they change their environment, for example the organisation, the working methods or the learning situation. The user, colleagues and other factors play an essential role in the design of the project, and thus, they are not static fixtures.
.
.
.
.
.
.
.
source: kunstonlinedk

Når man taler med Bosch & Fjord om deres projekter, kommer man meget let ind på spørgsmålet om, hvilken betegnelse (om overhovedet nogen) der skal sættes på deres produktion. Begge har de udgangspunkt i en billedkunstnerisk praksis. Rosan Bosch i skulpturfeltet og Rune Fjord i feltet mellem skulptur og performance. Som Bosch & Fjord arbejder de i krydsfeltet mellem socialt design, skulptur, funktion, arkitektur og måske performance eller performativitet. Er det arkitektur, er det design eller er det billedkunst?

Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvor vigtigt det er at give projektet en bestemt betegnelse? Om ikke Bosch & Fjord skal have lov til at eksistere på deres egne præmisser og udfolde sig uden at skulle forholde sig til, hvordan de passer ind i hvilken kategori? Der er dog ingen tvivl om, at de i deres fælles praksis tager udgangspunkt i den billedkunstneriske erfaring, og dette faktum er et gennemgående element i Bosch og Fjords produktion.

Bosch og Fjords kunstpraksis lægger sig et sted i kunstens sociale felt. Deres projekter er ikke politiske, men absolut sociale og utopiske, idet de forsøger at producere forbedrede systemer i forskellige sammenhænge. I definitionen af deres projekter som “kunstpraksis” bør man dog også tilføje begrebet “socialt design”, fordi det i høj grad er det, de beskæftiger sig med. Et socialt design uden restriktioner og hensyn til de konventioner, der måske kan begrænse designeren eller arkitekten i det frie, kreative arbejde.

Bosch og Fjord har siden de påbegyndte deres samarbejde i 2001 arbejdet med projekter, der går ind i arkitekturens og designets felt. Med huset Momentum lavede de en intelligent bygning, hvor rum og kunst var to sider af samme sag. I bygningen arbejdede Bosch og Fjord med forskellige begreber, der har til hensigt at skabe en rumlig dynamik for kreativ tænkning.

Det er en ukonventionel ramme, der i sin rumlige definition bryder med vanetænkning og gør fagligt udvekslende møder muligt i en social ramme, men også giver plads til den individuelle fordybelse og refleksion. I det intime møderum er der for eksempel lavt til loftet, og man må nærmest kravle ind, som i en virkelighedens “Being John Malkovic” film.

Man rutscher ikke ned i nogens eller hinandens hjerne, men går ned i en amfi-scene-agtig fordybelse, hvor man kan sidde og udveksle ideer. Et andet rum har højt til loftet. Dette rum er indrettet til den individuelle refleksion for den enkelte bruger.

Etableringen af sociale situationer er helt centralt i Bosch og Fjord’s sociale design, men altid kombineret med muligheden for den individuelle fordybelse, som i deres filosofi er noget ethvert menneske har brug for. Dette kendetegner også deres igangværende projekt på Ordrup skole, hvor skolen genindrettes i forbindelse med skolefornyelsesprojektet SKUB i Gentofte Kommune. I indretningen af de forskelligartede skolemiljøer på skolen arbejder Bosch og Fjord tæt sammen med SKUB-projektets indarbejdelse af nye indlæringsmetoder for skoleelever. Bosch & Fjord imødekommer denne nytænkning ved at se den ud fra det enkelte individs vilkår og den enkeltes møde med andre. Det er karakteristisk for Bosch & Fjord, at de også i denne sammenhæng bryder de normer eller dogmer, der allerede måtte ligge i projektet og udvikler det yderligere.

I indretningselementerne på Ordrup Skole findes der derfor “læserør”, som er indvendigt polstrede rør børnene kan krybe ind i, hvis de skal have læsero. Eller ”vindueskupeer”, hvor de kan sidde og kigge ud i verden og reflektere lidt over tilværelsen. Der er også grønne og røde “tæppepletter” beregnet til sociale møder, der både kan være platforme for faglighed og leg.

Et væsentligt element i Bosch og Fjords udvikling af brugervenlige situationer er deres hensyntagen til de psykologiske omstændigheder, der til enhver tid findes for det enkelte menneske, der arbejder i en virksomhed eller går på en skole. Det, de skaber, er en slags psykosociale interiørs, hvor der tages hensyn til både kollektivet og individet.

I deres arbejde med indretning af kontorer til Innovation Lab, et internationalt knudepunkt for teknologiske trends, så de på kontorets overordnede funktionalitet i forhold til medarbejdergrupper, funktioner, og processer, således at man kunne imødekomme de kollektive processer, som er væsentlige for et kontor. Samtidig var det vigtigt for Bosch og Fjord, at der blev taget hensyn til det enkelte individ, der skulle fungere i den kollektive helhed, således at arbejdsomstændighederne for den enkelte var optimale. Optimaliteten skal dog ikke kun ses i forhold til den enkeltes evne til produktionsmaksimalitet, men også i forhold til psykologisk velbefindende. Bosch og Fjord arbejdede derfor med individuelt tilpasset design, der imødekom den enkeltes behov.

På denne måde er Bosch og Fjord flere gange gået i dialog med virksomheders arbejdsformer. På tværs af organisationsdiagrammer og managementstrategier for optimal produktivitet, magthierarkier, m.v. I mange henseender er deres kontorer et udtryk for en uhierarkisk tankegang, hvor helheder og kollektivitet forbundet med individuelt velbefindende spiller den største rolle. Den menneskelige faktor, som af og til glemmes i store forkromede kontorløsningers ideologier, er et helt afgørende omdrejningspunkt. Den menneskelige psykologi er i fokus.

I Bosch og Fjords sociale design spiller endnu et element en væsentlig rolle: performativiteten. Et begreb, der også associeres med kunstproduktion inden for teatrets såvel som billedkunstens område. Performativiteten er et begreb, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes handlen/ageren overfor andre mennesker, i en social eller rumlig situation, der genererer en betydningsgivning. Det er en tro på, at vi ikke bare er os selv, men at vi påvirkes af vores omgivelser, hvad enten disse måtte være arkitektur eller mennesker. Begrebet kan til en hvis grad beskrives via psykoanalysen (Jacques Lacan), der siger, at “vi betyder hinanden for hinanden”. Ens identitet opstår (først) i mødet med eller i spejlingen i andre. Det enkelte menneske (subjektet) performer således sin identitet i et spil med sine omgivelser og medmennesker. De psyko-sociale forhold spiller derfor en afgørende rolle for det enkelte menneske. Både i forhold til produktivitet og psykisk velbefindende. De psykosociale forhold har også en afgørende betydning i forhold til indlæring, idet det er vigtigt at stræbe efter stimulerende miljøer, der kan påvirke kreativ og udviklende tankegang, uanset hvad for et felt man arbejder i.

Arbejdet med de psykosociale miljøer og performativiteten er meget typisk for Bosch & Fjord og kan relateres direkte til deres individuelle kunstneriske produktion. Rosan Bosch har arbejdet kunstnerisk med store skulpturer, der inddrager eller påvirker betragterens krop, når han/hun træder ind i et rum. Det kan være en membram i et loft fyldt med vand eller en kæmpestor skulptur, der fylder for meget og således bliver nærmest intimiderende eller truende i forhold til den kropslige bevidsthed. Rune Fjord har arbejdet med en type performance, der ikke bare i sagens natur tog udgangspunkt i kroppen, men også tematiserede kroppen. Den kropslige og psykologiske væren har således altid været en central tematik i de to kunstneres kunstneriske produktion.

Et tredie element i Bosch og Fjords sociale design er det uventede. Her træder deres rødder i billedkunsten tydeligt frem, fordi det uventede ofte er et skulpturelt/æstetisk element. Der arbejdes selvfølgelig gennemgribende med en æstetik i udformningen af det sociale design, men det skulpturelle element er det funktionsløse element. Det kan være en plastikdråbe eller organisk form, som det kan ses i indretningen hos Coloplast eller en indendørs sø, som i Momentum-huset.

Det uventede kan være en organisk form, der placeres midt i rummet, eller et rum i rummet, hvori den sædvanlige kontorfunktionalitet ikke findes. Man kan sige, at denne genstand eller dette rum fungerer som det frie, kreative og konventionsløse rum, der kan være stimulerende for den kreative tanke. En tanke, der er brug for i miljøer, hvor der er behov for nytænkning og innovation.

Et af de nyeste projekter Bosch og Fjord er i gang med, er en ny indretning til Innovation Lab. Efter arbejdet med et indretningskoncept til Innovation Lab’s nye lokaler, blev institutionen bedt om at flytte inden indretningen var realiseret. Det betød for så vidt at Bosch & Fjord måtte starte forfra og lave et nyt indretningskoncept. Det første indretningskoncept tog i høj grad udgangspunkt i den nye bygning, hvor Innovation Lab havde til huse, og kunne derfor ikke bare flyttes. Bosch & Fjord tog udgangspunkt i den nye situation, men ikke i de nye lokaler. I stedet tog de konsekvensen af flytningen. Erkendelsen af, at nutidens virksomheder ganske ofte flytter kontorlokaler og bygninger, gjorde, at de i stedet udarbejdede et modul til netop denne situation. De har derfor lavet kontormoduler, køkkenmoduler og mødelokalemoduler i transportkasser, som hurtigt kan pakkes ud og ind igen, når virksomheden igen skal flytte. Således sparer virksomheden både tid og penge og mange ressourcer, som en sådan flytning indebærer.

Projektet kan ses som en humoristisk, måske lidt kritisk kommentar til de mange konstante virksomhedsflytninger, som koster både tid, penge og overskud. Samtidig er det en logisk konsekvens at opfinde et mobilt kontor, der let kan flyttes fra det ene sted til det andet. På den måde bliver der også skabt et tilhørsforhold for den enkelte medarbejder, der således har sin egen kasse/plads, som let kan pakkes ind og ud. Omgivelserne skifter, men skrivebordet forbliver det samme.

Bosch & Fjords sociale design/kunstprojekt præges i sig selv af den kreative udviklingsproces, de skaber rammerne for til andre. Deres tilgang til kontordesign er ikke bare et nyt smart design, men en såvel social som psykologisk øvelse, der flytter grænser for den enkelte. Det er også en proces, der går på tværs af organisationsteoriers forestilling om den bedste indretning af et kontor, som ofte historisk set er fantasiløst og konformt og i sig selv udtrykker en hierarkisk ideologisk forståelse af tingenes tilstand.

Med deres kunstneriske baggrund fornyer Bosch & Fjord det sociale design og får med al tydelighed relateret kunst til liv og til det sociale rum. Kunsten bliver funktionel og kommer helt konkret til at spille en rolle i samfundet, som andet end dekoration.